Pernille Bagner Carlsen, Kraniosakral Terapeut, Bliv Behandlet

Hvad er Kranio sakral terapi?

Kranio sakral terapi har til formål at løsne skævheder, spændinger og ubalancer i centralnervesystemet.

Navnet Kranio sakral terapi kommer fra:

  • Kranio – som betyder “Kranie”
  • Sakral – som betyder “Korsben”
  • Terapi – som betyder “Behandling”

Kranio Sakral Terapi er dermed behandling af kraniet, rygsøjlen og korsbenet, hvor Kranio Sakral terapeuten behandler og afspænder membraner og muskler omkring kraniet, langs hele rygsøjlen og korsbenet. På den måde mindskes spændinger og ubalancer i centralnervesystemet.

Centralnervesystemet er kroppens computer. Det styrer alle funktioner i kroppen. Når der er spændinger og ubalancer omkring centralnervesystemet, belastes hele kroppen samt vores psyke. Ved at løsne bindevæv, membraner og muskler kan centralnervesystemet igen få optimale vilkår.

Et billede på det kan være et fyldt glas, hvor der næsten er overfladespænding og der derfor ikke skal meget til, før glasset flyder over. Kranio Sakral terapi kan her sænke vandstanden i glasset, så du oplever mere overskud, større tålmodighed og færre smerter.